Politisk løsning for hjemrejse ved katastrofer

Hverken Danmarks Rejsebureau Forening eller RID, sammenslutningen af rejsearrangører i Danmark , primært charterrejser, har endnu nået en løsning på problemet med hjemrejse for danskere ved katastrofer i udlandet.



Forbrugerminister Lars Barfoeds model med at tage af midler fra Rejsegarantifonden vækker kun modstand. “Skal der komme en løsning må den blive af politisk karakter,” sagde formanden for RID, Jan Lockhart, under åbningsdebatten i Bella Center fredag morgen . “Det vil igen sige, at den der vil have reglerne indført også må betale,” fortsatte han.



På et direkte spørgsmål fra Ejvind Olesen om, hvornår han forventede en løsning lød svaret : “Jeg håber da, det bliver i år. For det er jo et problem, det så vi i Egypten og ikke mindst ved tsunamien i Thailand. Forbrugerministeren havde sat årsskiftet for en lille måned siden som deadline.



Jan Lockhart blev også spurgt om han mener det alvorligt, når hans siger, at man kan undvære rejseledere.



“Ja, jeg tror, at et moderne publikum i høj grad fravælger rejseledere. Til gengæld stiller vi også endnu større krav til de rejseledere, der bliver tilbage. De skal kunne tackle enhver krisesituation.”



På et spørgsmål om røde og gule kort lød det: “Eilat i Israel har in inegn af delene, og vi har næsten monopol på rejserne til stedet. Men der er heller ikke behov for flere, så er det sagt. Om Bali kun dette : Vi sender med Kuoni individuelle gæster derud, men ingen grupperejser, før Udenrigsministeriet har fjernet det røde kort.”




Skrevet af