Brugt fem år på at sige nej

Jørgen Lindegaard tager efter fem år afsked med et af de sværeste chefjob, som til tider har haft umenneskelige omkostninger for både SAS og for ham selv.

I kalenderen er der et par møder og ellers en måneds ferie i Danmark og i den svenske skærgård inden hans officielt sidste arbejdsdag i det skandinaviske luftfartsselskab.

Selv mener han, at han efter fem år i førersædet er blevet eksponenten for at sige nej. Han har sagt nej så mange gange, at han er blevet nervøs for, om han er en tilstrækkeligt inspirerende chef.

Under sin oprydning stødte Lindegaard på sin første regnskabsberetning for det første halvår af 2001, som blandt andet lovede et overskud på 1,2 milliarder kroner.

I stedet blev det til et underskud på 3,7 milliarder kroner, i en branche der gennem de sidste fem år blandt andet er stødt på terror-angreb i USA, flystyrt i Linate-lufthavnen, strejker, lungesygdommen SARS, høje oliepriser og aggressive lavprisselskaber.

(Berlingske Tidende 16. 7. 2006)

Skrevet af