Royal Caribbean øger repertoiret

For at klare den øgede nordiske efterspørgsel vil det største og mest synlige krydstogtrederi i Norden, Royal Caribbean, gøre tingene anderledes i år. Der kommer flere krydstogtskibe, nye destinationer og en ny skandinavisk hjemmeside.



”Vi har en uhyre stærk tro på dette år. Vore salgsmål for 2003 nåede vi allerede i juni. Nu satser vi yderligere og forventer en vækst på over 25% i 2004,” siger Magnus Wrahme, kaptajn for Royal Caribbean i Norden og Baltikum.



”Med vor nye nordiske hjemmeside – royalcaribbean.no/se/dk/fi –

sætter RCCL ny standard for krydstogtrederier i Norden med indhold, interaktion og tilgængelighed. Her er

specialtilbud, bookingmulighed, katalogbestilling, videoer, uddybende information, planer over hvert skibsdæk, fotos, mulighed for at bestille udflugter, beskrivelser af vore skibstyper og anløbshavne – for at nævne nogle,” siger Magnus Wrahme.



For første gang bliver Oslo for en kort bemærkning sommerhjemmehavn for et krydstogtskib. Rederiets nye Jewel of the Seas kommer 30. april direkte fra værftet i Tyskland til Oslo. Der kommer to ture ud af Oslo, et krydstogt i Oslo-fjorden og Skagerrak samt en tur 3. maj til Southampton.



Jewel har fem restauranter, bibliotek, klatrevæg, golfsimulator, joggebane, basketballbane, fitnesscenter, skønhedssalon osv. Og til børnene er der bl.a. en miniklatrevæg og vandrutsjebane.



Blandt RCCL’s tilbud denne sommer bliver, at kæmpeskibet Voyager of the Seas får New York som hjemmehavn, hvorfra den store dame sejler 9-nætters krydstogt i Caribien, som dermed kan kombineres med storbyferie i New York.

Skrevet af