Flot miljøpris til skibe i Royal Caribbean

De store krydstogtselskaber i Caribien har ved flere lejligheder været i de amerikanske miljømyndigheders søgelys og er blevet tildelt bøder. Men der er også positive signaler, ikke mindst fordi rederierne den seneste halve snes år har kæmpet hårdt for at indføre miljøbeskyttende programmer.



Det gælder også Royal Caribbean, som allerede i 1992 startede et prisværdigt program med Save the Waves, som passagererne konstant bliver mindet om. I går fik rederiet så Kuoni Planet Award 2005 til seks af rederiets skibe fra Royal Caribbean og tre fra datterselskabet Celebrity Cruise.



Skibene belønnes for den særlige indsats for genbrug om bord, håndtering af affald og reduceret energi- og vandforbrug samt for dygtig oplæring af personalet.



“Prisen er en ære. Det inspirerer os til at fortsætte vores indsats for miljøvenlige krydstogter, også på de helt store megaskibe. ” siger adm. direktør for Norden, Anna-Maija Isachsen.

Skrevet af