Succes over Storebælt

I dag er det tiårsdagen for Storebæltsforbindelsens åbning for togtrafik, og DSB kan se kan tilbage på ti år med stor vækst. I alt 75 millioner passagerer har taget turen over broen og igennem tunnelrøret i Storebælt, siden forbindelsen åbnede.

Det var Arne Melchior fra Centrumdemokratiet, der i firserne fik aftalen i hus om Storebæltsforbindelsen, og han siger i dag, at danskerne er ”enormt meget bedre stillet”, end de var før broen. ”For den daglige transport af både mennesker og varer har det betydet en uvurderlig betydning, som slet ikke kan gøres op i tal, og alle prognoser fra selv de mest optimistiske på, hvad broen ville medføre af daglige overkrydsninger af Storebælt, er langt blevet overgået,” siger han.

Jubilæet fejres i dag i fællesskab mellem DSB, Banedanmark og Sund & Bælt, der er ejer af Storebæltsforbindelsen. DSB har i den festlige anledning pyntet de to oprindelige tog, der kørte igennem tunnelen første gang, op til fødseldagsfest.     

(Morgenavisen Jyllands-Posten, 1. juni, 2007)

Skrevet af