Heathrow indfører fingeraftryk ved check-in

Initiativet er en del af den britiske regerings øgede fokus på terrorisme og sikkerhed i lufthavnene.



Scannere, der læser passagerernes fingeraftryk, vil blive taget i brug i Heathrow lufthavn inden for få uger. I USA er scannerne allerede i brug i flere lufthavne.



Den ekstra kontrol skal sikre, at det er den samme person, der chekker ind og går om bord på flyet, ligesom det skal hjælpe immigrationsmyndighederne ved ankomsten, så det bliver sværere at bruge forfalskede dokumenter.



Indtil videre er der kun tale om et forsøg blandt passagerer, der rejser med flyselskaberne Cathay Pacific og Emirates, men det britiske indenrigsministerium vil ikke udelukke, at kontrollen med fingeraftryk bliver permanent.


Skrevet af