Kommentaren/spidsen

Da Jugoslavien gik i opløsning med murens fald genopstod Kroatien efter blodige krigshandlinger som en selvstændig nation. Sidst landet havde haft denne status var under 2. verdenskrig, da kroatiske nationalister regerede i ly af nazistiske bajonetter. Derfor var Kroatien ved sin genfødsel ikke ombejlet af begejstringsrus i hverken nabolande eller resten af Europa.



Siden har republikken ad et par omveje udviklet et demokratisk samfund med ambitioner om at rykke ind i det europæiske fællesskab, hvor økonomisk og politisk tryghed venter.



Måske er det et udslag af en ildhu med at skaffe sig goodwill i Bruxelles, at de kroatiske myndigheder med stor ihærdighed jagter guider, der ikke har deres arbejdstilladelse i orden.



Andre Balkan lande har problemer med lov og orden.



Sådan vil regeringen i Zagreb ikke have det.



Men danske rejseledere (og mange med dem) har måttet gå under jorden for at undgå anholdelse.



Forbavsende er mildt udtryk.



Vi taler om virksomheder og deres ansatte, der aktivt bidrager til at fremme turisme i Kroatien – i parentes bemærket en hovedindtægtskilde for landet.



Naturligvis skal heller ikke guider arbejde uden tilladelse. Arbejdstilladelse er i ethvert land en forudsætning for at tjene sit brød. Den hovedregel sikrer ordentlige vilkår for både lokale og arbejdskraft udefra.



Her i landet gør vi faktisk en del for at opretholde gældende aftaler – også for udenlandsk arbejdskraft.



Men der er en afgørende forskel på forholdene i Kroatien og Danmark.



Det tager lysår i den nye Balkan-stat at få en arbejdstilladelse – også selv om den uden diskussion er til gavn for det lokale samfund.



Herhjemme sker den slags hurtigt og effektivt.



Derfor skyder kroaterne sig selv i fødderne ved at behandle venligsindet udenlandske rejsearrangører som kriminelle.



Alligevel er det nødvendigt med den tilføjelse, at det naturligvis ikke nytter, hvis danske rejsearrangører ikke affinder sig med forholdene – uanset hvor tåbelige de fremstår.



Det kan ikke nytte at sende rejseledere i skudlinien, hvis de ikke har ret til at udøve deres job.



Derfor påhviler der selvfølgelig danske selskaber et ansvar for, at papirerne er i orden for alle deres lokale ansatte.



Det kan betyde besværligheder og i yderste nød aflyste rejser.



Men selv om Kroatien optræder tåbeligt, er der for danske rejsearrangører ikke noget alternativ til at sørge for at have orden i papirerne.

Skrevet af