Rekordoverskud for Emirates

Emirates Groups nettooverskud voksede med 23.5% til et record-niveau på USD 942 mio. For finansåret, der sluttede 31. marts. Selskabet udbetaler en dividende på USD 109 mio. til ejeren, Dubais regering, som hermed har modtaget i alt USD 505 mio. fra Emirates siden finansåret 2000-2001.

Emirates Group forventer i indeværende år at bidrage direkte og indirekte til Dubais økonomi med lige knap USD 10 milliarder.

Hans Højhed Sheikh Ahmed bin Saeed Al-Maktoum, bestyrelsesformand og CEO for Emirates Airline and Group, sagde ved fremlæggelsen af årsregnskabet:

”Det har været et fremragende år med fortsat udbytte og hurtig vækst. Resultaterne på trods af stigende omkostninger og betydelige forsinkelser af nye fly, demonstrerer selskabets evne til at overstå problemer”.

Brændstofpriserne var blandt de største belastninger og udgjorde 29,1% af de samlede driftsomkostninger mod 27,2% året før.

Med en tilføjelse af 12 nye Boeing 777-300ER I finansårets løb er Emirates flyflåde ved udgangen af marts oppe på 102 fly, hvoraf ni er fragtfly.

Skrevet af