Flere danskere i Egypten



Danskerne er tilbage i Egypten på et niveau, der ligner succesåret 2005. Tallene for juni viser, at salget af rejser til Egypten er i fortsat fremgang. Hele 65 procent flere danske turister tog til Egypten i juni i år i forhold til sidste år. De samlede tal for første halvår af 2008 viser en samlet stigning på 66 pct.



”Vi har haft et fantastisk forår, og vi kan allerede nu se at 2008 bliver bedre end 2007. I sommermånederne sender vi tre fly af sted til Luxor og Sharm el Sheik hver uge. Juli er stort set udsolgt, og det begynder også at knibe med at få plads på afgangene i august,” siger Claus Gregersen, marketingchef i Atlantis Rejser.



2008 tegner til at blive et år på linje med 2005, der satte rekorder, inden muhammedkrisen i begyndelsen af 2006 påvirkede danskernes rejselyst til Egypten i negativ retning.

Skrevet af