En million flere flysæder efter Sterlings konkurs

Den 29. oktober var det et år siden, at Sterling indgav konkursbegæring. Det betød lukning af en lang række flyruter, i Danmark fra København, Billund og Aalborg.



Samlet havde Sterling ved konkursen ca. 235 ugentlige afgange fra Danmark, hovedparten fra København. I dag opereres ca. 335 ugentlige afgange på de tidligere Sterling-ruter, viser opgørelse fra Travelbroker.dk



Det er enten nye selskaber på ruterne eller eksisterende, der har øget antallet af flyvninger.



Især Barcelona, London, Malaga, Nice, Prag og Rom har fået ekstra kapacitet efter Sterling-konkursen. Det samlede udbud på disse destinationer er næsten tredoblet på ét år. Norwegian og Cimber Sterling har stået for den største vækst, men også Easyjet, Transavia, Spanair og Ryanair har bidraget.



Men nogle tidligere Sterling-ruter genopstod aldrig, fra København til Berlin, Biarritz, Bruxelles, Murcia, Trieste, Valenica og Varna. Og fra Billund er ruterne til Olbia (Sicilien) og Prag forsvundet.



Omvendt er der det sidste år åbnet nye ruter til destinationer, der ikke var betjent fra København, nemlig Alghero, Catania, Dubrovnik, Larnaca, Köln, Malta og Verona. Fra Aalborg er der kommet nye ruter til Kreta, Mallorca, Nice, Salzburg og Gran Canaria.

Skrevet af