Cimber åbner ny rute til Stavanger

Dermed tager Cimber Air kampen op mod Danish Air Transport, som allerede flyver på Billund-Stavanger to gange dagligt.



Salgs- og marketingchef i Cimber Air, Bjarne Rasmussen:

”Åbningen af ruten til Stavanger er naturlig fortsættelse af vores udvidelser mellem Jylland og Norge, med Billund-Oslo som kerneruten med fire daglige rundture.”



Ruten til Stavanger flyves fire gange om uge med et af Cimber Airs CRJ jetfly. Ruten er senest 1. februar i reservationssystemerne.



Stavanger er Norges olie-hovedstad og landets fjerdestørste by – i år er Stavanger også europæisk kulturby med over tusind planlagte arrangementer.



Cimber udvider fra sommerprogrammet også mellem Bergen og Billund, hvor antallet af ugentlige afgange fordobles til seks. Dermed er der betjening alle dage undtagen lørdag. Ruten får samtidig nye afgangstider.



Også fra 30. marts udvider Cimber mellem Billund og München med en ekstra daglig middagsrundtur mandag og fredag – således at der er tre daglige rundture alle hverdage. Lørdag og søndag flyves en daglig rundtur.

Skrevet af