Scandlines sælges i dag

Salget af det statsejede dansk-tyske færgeselskab Scandlines bliver offentliggjort klokken 12 i dag tirsdag på et pressemøde med transport- og energiminister Flemming Hansen (K). Repræsentanter for de kommende ejere vil være til stede ved pressemødet i Transport- og Energiministeriet, oplyser ministeriet.

Prisen for rederiet er i pressen blevet sat til omkring 10 milliarder kroner, som skal deles mellem Danmark og Tyskland, der ejer rederiet i fællesskab.
Ifølge de oplysninger som allerede er sivet ud, bliver rederiet solgt til et konsortium bestående af den britiske kapitalfond 3I, som vil få 40 procent af ejerandelen, det tyske investeringsselskab Allianz Capital der ligeledes får en andel på 40 procent, mens rederiet Deutsche Seereederei får de sidste 20 procent.
Aftalen menes også at indeholde en jobgaranti for de 2700 ansatte.

(berlingske.dk, d. 19. juni, 2007)

Skrevet af