Erhvervsrejsebureau lukker i Aalborg







I sidste uge fritstillede American Express Business Travel i Danmark sine syv medarbejdere i Aalborg. Bureauet i det centrale Aalborg lukker 31. marts, skriver Travelbroker.dk – det var mandag ikke muligt for Take Off at få en kommentar fra Amex i Danmark.



Amex meddelte i sidste måned, at det lukker tre af sine svenske rejsebureauer, Helsingborg, Skövde og Karlstad. I Helsingborg blev 16 medarbejdere afskediget.



De seneste lukninger i Sverige og Danmark betyder, at American Express Business Travel indtil videre skal betjene det sydsvenske marked og Danmark fra Malmø og København.


Skrevet af