Britannia vælger SGS som handlingpartner

SAS-ejede SGS Ground Services har indgået en skandinavisk aftale, så handlingselskabet også i de kommende tre år skal varetage håndteringen af Britannia flyene i Sverige, Norge og Danmark.

Handlingselskabet arbejder netop nu med tests på check-in automater i Stockholm Arlanda og Oslo Gardermoen, tests, som også bliver igangsat i Københavns Lufthavn i løbet af kort tid. Og chefen for Britannias Ground Operations, Peter Ahlström, begrunder bl.a. det fortsatte samarbejde med SGS med, at man dermed kan fortsætte dette udviklingsarbejde, der skal effektivisere handling arbejdet og gøre f.eks. check-in procedurerne enklere for de rejsende.

Den nytiltrådte direktør i SGS Sround Services, Bo Eklund, glæder sig over det fornyede samarbejde med Britannia Airways. SGS Ground Services er i forvejen hårdt presset, bl.a. har SAS Danmark tidligere varslet, at det ikke er naturgivent, at dette flyselskab bliver hos koncernens eget handlingselskab.

Skrevet af