Rederier til salg

Både Scandlines og Silja Lines ventes solgt i løbet af 2006.
Silja Line er det største med fire mio.pax. mellem Finland, Sverige, Ålandsøerne og Estland.
Flåden består af en blanding af krydstogtskibe og jetfærger af typen SeaCat, som sejler mellem Estland og Finland i løbet af et par timer.
På hovedruten mellem Stockholm og Helsinki har Silja en markedsandel på 58 % i hård konkurrence med Viking Line. En af køberne til rederiet til 5-6 mia.kr. kunne være konkurrenten Tallink i Estland, men introduktionen af dette rederi på børsen har ikke været den store succes.
Danmark og Tyskland ventes at skulle dele 5 mia.kr., når salget af Scandlines falder på plads i løbet af året.
Prisen er dog meget usikker, idet den bedste af rederiets 14 færgeruter Rødby-Puttgarten ventes at falde væk om 10 år, når broen står klar. Samtidig er der problemer med, at tyske politikere har givet jobsikkerhed i forbindelse med salget.
Scandlines driver 14 færgeruter mellem Baltikum, Sverige Danmark og Tyskland.
(Børsen 2.1.06)

Skrevet af