Casper Puggaard (foto) er blevet salgs- og marketingdirektør hos Scandic i en nyoprettet stilling med det overordnede ansvar for kædens kommercielle aktiviteter på det danske marked.
Casper Puggaard har erfaring med salg, marketing, forretningsudvikling og ledelse fra bl.a. SAS, Euro-Alarm og senest Sterling. Scandic er Danmarks største hotelkæde med 23 hoteller, heraf otte i København, hvor selskabet får nylig overtog Palace-hotel på Rådhuspladsen og Front ved Nyhavn.
”Det er vigtigt at bevare vores stærke markedsposition og være offensive. Vi satser derfor endnu mere på salgs- og marketingaktiviteter og forstærker dette via ansættelsen af en salgs- og marketingdirektør, som kan holde fast i vor salgskultur,” siger Scandics overordnede direktør for kommercielle aktiviteter, Thomas Engelhart.
”Scandic er en af de virksomheder i Danmark, som trods krisen fastholder sine vækstambitioner. Scandic er et stærkt varemærke, hvor kundekultur, drivkraft og evnen til at levere er tre af de vigtigste forudsætninger,” siger Casper Puggaard.