Lufthansa parkerer store fly

Som en følge af forventet afmatning af trafikken i vinter sætter Lufthansa nu fire store fly på jorden indtil videre. Det drejer sig om de gamle A 300-600, der er relativt dyre i drift og bruges ad hoc på forskellige ruter, også nu og da i Europa.



Hvis tiderne bliver værre kommer turen til nogle Airbus A 340-300 (samme som SAS’ flagskib) meddeler selskabet. Måske SAS kunne låne. Det var et sådant fly SAS ikke havde råd til at lease og derfor måtte aflyse premieren til San Francisco.



Lufthansas præsident Wolfgang Mayhuber har tidligere sagt, at Lufthansa kan sætte 80 fly på jorden uden, at det giver cashflow-problemer eller bryder leasingforpligtelser.

Skrevet af