Tysk del af Scandlines kører sololøb

Krisen i Scandlines tager mere og mere til. Den strategiplan, der skulle have været fremlagt inden udgangen af november, er endnu ikke på plads, hvilket sætter trafikminister Flemming Hansen under pres fra bl.a. socialdemokraterne, som tidligere har truet med krav om en ny bestyrelse, hvis der ikke snart sker en udvikling.
Samtidig har de danske medarbejdere i Scandlines taget kontakt til Trafikudvalget, fordi de mener, at den tyske ejer, Deutsche Bahn, handler udenom sin partner, Trafikministeriet. Deutsche Bahn forsøger nemlig at købe to færger uden Trafikministeriets tilsagn. De danske medarbejdere vurderer, at købet af de to færger vil beløbe sig til 100 mio. kr. Det er meningen, at færgerne skal indsættes på en rute mellem Tyskland og Finland uden dansk besætning.
(Børsen, 10/12)

Skrevet af