Dagens kommentar

Når to direktører frivilligt siger farvel og tak, en tredje bliver fyret og det mest oplagte emne som ny administrerende direktør i Københavns Lufthavn, Vagn Sørensen, på forhånd afviser at sætte sig på bukken, giver det anledning til en stille, tankevækkende stund: hvad sker der dog i CPH?



Allerede for et halvt år siden meddelte den nuværende topchef, Niels Boserup, at for hans vedkommende var det slut til sommer. Han ville nyde sit otium, der dog også indebærer en besværlig post som bestyrelsesformand for TV2.



Siden har proceduren for hans efterfølger ført til en liste med 10 navne, som selvfølgelig er ukendte for de fleste, men i hvert fald ikke rummer Vagn Sørensens, som i mange øjne ville have været oplagt og under alle omstændigheder være mødt med stor tillid i flybranchen og blandt lufthavnens kunder.



Nu har de seneste år ikke været en dans på roser for lufthavnens direktion.



Det kaos, der fulgte i sommer af en ulykkelig sammenblanding af bagageregler, faglige aktioner, strandet bagage og dybt frustrerede ferierejsende kom i medier præget af agurketid helt til at overskygge, at CPH i dag ikke alene er en af Europas mest velfungerende, største forretningsmæssige succeser men også et klart brand for hele Danmark.



Vel, ikke alt blev håndteret lige klogt, mens køerne blev længere og længere ved tjek-ind. Det kneb med kommunikation og ikke mindst synlighed fra CPH-ledelsen og de stakkels rejsende, der enten ankom, brugte CPH som turist eller skulle ud og nyde sommerferien uden for landets grænser måtte opleve at både de selv og deres bagage strandede.



For at gøre ondt værre benyttede PR-hungrende politikere uden den fjerneste indsigt i de faktiske årsager til problemerne den spektakulære mediesag til at profilere sig gode ideer til, hvordan CPH og Niels Boserup ”bare” burde handle, hvis alle problemer fra den ene dag til den anden skulle forsvinde som dug for sommersolen.



Ragnarok lå lige om hjørnet, fornemmede man. Sommerens forløb har næppe givet Boserup grund til overvejelser om at tage et år eller to mere for at sole sig i den kommercielle succes.



Nu skal CHP have en helt ny ledelse – og forstår man.



Og her melder frygten sig.



Vil man have en direktør af f.eks. Knud Heinesens og Niels Boserups format til at bestyre en virksomhed, der for Danmarks indtjening, internationale omdømme og som et lokomotiv for Hovedstadens Udvikling har enorm betydning, eller vælger man en stationsforstander, der får mellemlederens rolle og blot skal udføre de australske hovedaktionærers ordrer.



Med Boserup forsvinder også den synlighed i rejsebranchen og dermed værdifulde, uformelle kontakt til kolleger og samarbejdspartnere, som er uundværlig, når aftaler skal indgås og ikke mindst problemer finde en praktisk og hurtig løsning.



Hans bestyrelsesformand mænger sig ikke ligefrem. Han er en meget sjælden gæst i rejsebranchefolkenes kreds. For nogle vel nærmest personlig ukendt.



Lad os håbe, at bestyrelsen viser mod og mandshjerte til igen at finde en direktør, der er ”karl for sin hat” og rummer den nødvendige pondus til at tegne CPH både på ude og hjemmebane. Som f.eks. Vagn Sørensen havde kunnet gøre det.



Men vi bæver lidt for, at tidens omtalte selvstændighedskultur ikke fremover skal have lov at udvikle sig i CPH-direktionen. Det er ikke alene trist. Det er også farligt for en virksomhed af stor samfundsmæssig betydning.

Skrevet af