Kort efter nytår begyndte SAS en omfattende indsamling til flodbølgeofrene i Asien. Fra 5.-19. januar blev der samlet ind på koncernens fly og lounges verden over blandt kunder og medarbejdere. Det blev i alt til ca. 2.144.000 kr.
SAS har fordoblet alle bidrag, og dermed er det samlede beløb kommet op på omkring 4.288.000 kroner.
Pengene fordeles mellem Red Barnet-organisationerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland. SAS har siden 1998 været hovedsponsor for Red Barnet i Danmark, Sverige og Norge. Den nuværende aftale løber til 2008.
Tabstallene efter flodbølgen 2. juledag har foreløbig kostet næsten 300.000 livet – 17 danskere ofre er identificeret, mens 30 fortsat står på listen over savnede, oplyser rigspolitiet.
Tagget med: SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

