Kamp om fly til Dubai

Virgin Atlantic starter 27. marts i år direkte rute fra Heathrow til Dubai med fire ugentlige afgange. Flyvetiden bliver 7 timer og 10 minutter i en Airbus 340-300 med tre klasser. Det er første gang Virgin flyver på en rute i direkte konkurrence med Dubais nationale flyselskab Emirates.

På ruten mellem London og Dubai flyver desuden British Airways, Bangladesh Biman og Royal Brunei. Fra 1. oktober 2006 åbner også en direkte rute mellem København og
Dubai med Emirates fire gange om ugen, og en måned efter 29. oktober daglige forbindelser med en Airbus 330-200 med plads til 278 passagerer.

I Dubai er der forbindelse til 77 destinationer i 54 lande, og lederen af Emirates har en målsætning om at 80 procent af alle flyvninger fra Europa til New Zealand og Australien i løbet af få år skal gå via Dubai.

De lufthavne som kan nås fra Dubai er bl.a. Auckland, Christchurch, Brisbane, Sydney, Melbourne, Perth, Seoul, Osaka, Nagoya, Beijing, Shanghai, Hongkong, Manila, Jakarta, Singapore, Kuala Lumpur, Bangkok, Dhaka, Colombo, Male, Delhi, Mumbai, Chennai, Hyderabad, Cochin, Thiruvananthapuram, Bangalore, Kolkata, Karachi, Islamabad, Lahore, Peshawar, Teheran, Johannesburg, Mauritius, Seychellerne, Nairobi, Dar es Salaam, Entebbe, Khartoum, Addis Ababa, Lagos, Accra, Abidjan, Muscat, Doha, Sanaa, Bahrain, Kuwait, Dammam, Riyadh og Jeddah.

Skrevet af