Husk lige rejsebureauerne

KLM’s lavprisselskab advarer mod at satse alt på forretningsrejsende. ”Finanskrisen har beskåret mange firmaers rejsebudgetter, og mange lavprisselskaber har meget at vinde, når firmaer skal flyve for færre penge. Men det er vigtigt ikke at glemme kernekunderne. Transavia arbejder hele tiden på at opretholde stærke bånd til rejsebureauerne. Vi må ikke glemme de kunder, som stadig er her, når krisen er forbi, og de forretningsrejsende igen vælger de dyre flyselskaber,” siger Transavias salgschef i Danmark, Hans Henrik Jensen.



Transavia sælger både til rejsearrangører og private. Og mens forretningsrejsende altid er velkomne, skal fokus fortsat også være på rejsebureauerne, mener selskabet.



”Transavias system er fleksibelt, hvilket gør det nemmere for agenterne at booke, mange med eget log-in. Det er et område, agenterne kan drage fordel af i den fortsatte udvikling af systemet for bl.a. grupperejser,” siger Hans Henrik Jensen, som med sin kollega Ulrika Johnsen plejer rejsearrangørerne.



I øvrigt har Transavia for nylig lavet en aftale med danske Atlantis Rejer, som er specialist på Egypten. Den kommende vintersæson skal Atlantis’ gæster til Egypten og de Forenede Arabiske Emirater flyve med Transavia.

Skrevet af