Egypt Air stopper i Danmark

Egypt Air stoppede beflyvningen af København sidste år, men har codeshare med Maersk Air, som i dag betjener ruten til Cairo.



Khyber overtager to af de syv ansatte fra Egypt Airs kontor i København. Egypt Airs telefon- og faxnummer vil fortsat være de samme, oplyser Khyber, der i København har kontor på Vester Farimagsgade 3.



GSA’en – General Sales Agent – Khyber repræsenterer også Korean Air, Eteopian Airlines samt Gulf Air, det fælles flyselskab for De forenede Arabiske Emirater – det kendteste flyselskab fra Emiraterne er Emirates, som sidste år var tæt på at åbne en rute til København…



Khyber har en halv snes medarbejdere i København samt kontorer i Stockholm og Oslo. GSA’en regner sig selv som værende Danmarks ældste GSA, det åbnede for 30 år siden.



En anden af Khybers kunder, Korean Air fra Skyteam-alliancen, har netop indledt codeshare-samarbejde med China Airlines fra Taiwan – tilsammen har de to selskaber 18 ugentlige flyvninger mellem Taipei og Seoul.



Ligeledes har China Airlines og Korean Air indledt samarbejde på syv destinationer i Kina via Seoul.



China Airlines og Korean Air er de største flyselskaber i hhv. Taiwan og Korea. Korean Airs 118 fly fløj sidste år selskabets 22 mio. passagerer til 89 destinationer i 33 lande.

China Airlines flyver fra Taiwan til 49 byer i 23 lande med sine 64 fly – og havde i fjor ni millioner passagerer.

Skrevet af