SAS-selskab skærer ned

Det norske flyselskab Widerøe har ondt i økonomien og har derfor meddelt sine medarbejdere, at det fra midten af december tager to fly ud af drift og lukker ruten mellem Stockholm og Trondheim.



Samtidig nedlægges hvad der svarer til 40 fuldtidsstillinger.



Widerøes store omstillinger i 2000 og 2003 er forsvundet i nye omkostninger. Samtidig betaler de rejsende mindre for flybilletterne.



Widerøes adm. direktør siden 1997, Per Arne Watle, beklager de kommende nedskæringer, men begrunder dem med, at en række af selskabets ruter flyver med underskud.



”Der er to løsninger på de negative resultater. Vi kan bruge mindre, eller producere mere med de samme ressourcer. For at producere mere er ledelsen afhængig af accept og forpligtigelse fra fagforeningerne og de ansatte,” siger han i en meddelelse til personalet.



HB

Skrevet af