Atter fremgang i Bornholms Lufthavn

Det går igen fremad med passagertallet for Bornholms Lufthavn, der ifølge egne oplysninger nu har overhalet Karup Lufthavn som Danmarks fjerdestørste – efter København, Billund og Aalborg.



Bornholms Lufthavn havde i oktober en fremgang på 23 %, eller 3.700 passagerer. I årets første ti måneder har lufthavnen haft 6,5 % færre passagerer, hvilket svarer til lidt over 11.000 færre rejsende.

Lufthavnen forventer med årets udgang at ende på samme passagertal som sidste år, ca. 200.000.



Bornholms Lufthavn forklarer fremgangen med, at Cimber Sterling på nogle afgange har indsat de større Boeing 737’ere på ruten til København – samt starten af beflyvningerne på samme rute med selskabet Wings of Bornholm. Hertil kommer en række charterflyvninger med rejsebureauet Nazar til Tyrkiet



Bornholms Lufthavns passagerrekord var i 2007 med

238.000 passagerer. Dengang konkurrerede daværende Cimber Air og Danish Air Transport mellem Bornholm og København, DAT trak sig sidste år fra ruten.

Skrevet af