Af Ejvind Olesen
DET taxfree salg i fly og på skibe ved rejse til udlandet har altid været en underlig foreteelse. Helt tilbage fra dengang det blev tilladt, fordi det skulle være muligt at købe noget med til den lange rejse for søfolk og flypassagerer.
Langt senere kom Danmark ind i EU, og endnu senere i 1983 blev den ordning, som Marianne Jelved fik forpurret, så indført i EU med det maksimale antal cigaretter og alkohol, som måtte medbringes på en rejse inden for EU, så indført.
Herefter blev det igen og igen debatteret om det var rimeligt med en sådan ordning, som bl.a. dansk erhvervsliv med de handlende af mange gode grunde var lodrette imod. Ordningen var lige ved at bliver forlænget, da dansk pres med De Radikale i spidsen alligevel fik den aflivet, sådan at det taxfree salg i EU nu blev forbudt.
DET skete med henvisning til, at der i EU er harmonisering af priser på sådanne vare, og derfor er der jo ingen grund til at have en ordning om noget taxfree (ikke toldfrit, det er det i forvejen). Den harmonisering har bare aldrig fundet sted.
I dag kan vi med banderole på en græsk ø købe billigere spiritus og cigaretter med banderole end i den taxfree i Københavns Lufthavn. Det samme gælder i Spanien og visse andre sydeuropæiske lande. I andre EU lande er både vin og cigaretter dyrere end i Danmark. I England koster en pakke cigaretter over 60 kr. Derfor opfandt charterselskaberne lynhurtigt deres eget system – med varerne om bord – så de i dag har større indtægt af det salg end før det taxfree salg blev forbudt.
Nu kommer så forslaget, som Berlingske Business bragte til torvs i denne uge. Det forslag om at købe ind ved ankomsten bryder helt med den oprindelige ide om “at købe forsyning med til rejsen” og er indtil videre ikke mulig i noget EU-land. Der er tilsyneladende politisk flertal i Danmark, men er det mon nok?
Som forbruger er der sikkert også klart flertal, men det er da oplagt, at charterselskaberne, og flyselskaberne i det hele taget, ikke frivilligt afgiver et så godt økonomisk ben til lufthavnene. Og afgiver Grækenland og Spanien frivilligt det salg, tilbage til Danmark, som de nu har på grund af charterselskabernes kreative ideer?
Det går godt med at handle taxfree ved ankomsten i Island, Norge og Israel. Men de er som bekendt ikke medlem af EU. Måske skulle vi spørge Marianne Jelved om hun endnu engang kan få EU til nytænkning. Jeg tvivler.
Hvad mener du? Er det en god ide nu at flytte til taxfree salg over til ankomstlufthavnen? Hvad mener du? Svar i quick poll.
Tagget med: Københavns Lufthavn

STANDBY.DK Nyt om rejser

