Endnu en kvinde til tops i stort dansk erhvervsrejsebureau

Sophie Hulgard (foto) forlader jobbet som chef for Travellink i Danmark for fra august at blive ny adm. direktør for erhvervsrejsebureau CWT.



42-årig Sophie Hulgard har 15 års erfaring fra rejsebranchen, senest syv år som Country Manager for SAS’ tidligere netrejsebureau, Travellink, som i dag ejes af Opodo og dermed Amadeus. Tidligere var Sophie Hulgard international produkt manager hos Amadeus.



Franskfødte Sophie Hulgard har boet i Danmark siden 1994 og har en Cand. Merc. med speciale i international markedsføring.



CWT Danmarks nuværende direktør, Patrick Andersen, forbliver i virksomheden indtil udgangen af juli.



Sophie Hulgard bliver den anden kvinde i spidsen for et af de fem store danske erhvervsrejsebureauer – i sidste måned bliver Sys Hansen adm. direktør for VIA Travel.

Skrevet af