Radisson SAS øger i Frankrig

Fra 1. juni mere end fordobler Radisson SAS sit antal af hoteller i Frankrig. Det sker med overtagelsen af syv hoteller i forvejen har kæden fem i Frankrig.



Le Méridien i Lyon med 245 værelser og Park Hôtel Aix-les-Bains med 120 værelser omdøbes til hhv. Radisson SAS Hotel Lyon og Radisson SAS Hotel Aix-les-Bains. De fem andre hoteller – i Lyon, Nancy, Macon, Orange og Arcachon – bliver til Park Inn-hoteller; Rezidor SAS’ mellemklasse-varemærke.



De syv hoteller er de seneste år renoveret for 11 millioner Euro men Rezidor SAS vil investere yderligere i forbedringer af navnlig de fem Park Inn-hoteller.



Hotelkæden åbner næste år Radisson SAS-hoteller i Bordeaux, Paris Porte de Saint-Cloud og Disneyland Resort Paris samt i Marseilles i 2006.



PARK INN FÅR HOTEL VED HEATHROW

Park Inn, Rezidor SAS’ mellemklasse-hotelkæde, har netop åbnet sit første hotel i England. Det er sket ved at overtage det eksisterende knap 900-værelser Le Meridien Heathrow, som netop er renoveret for 15 mio. pund andre 10 mio. pund vil de kommende år blive brugt på at bringe hotellet op til den ønskede standard.



Siden 2002 er der kommet 35 Park Inn-hoteller i Europa. Rezidor SAS, der har Park Inn-varemærket samt bl.a. Radisson SAS, forventer 75 Park Inn-hoteller ved årets udgang i foruden Europa også Afrika og Mellemøsten. Inden udgangen af 2006 vil kæden have 150 hoteller i regionen. Danmark har foreløbig tre Park Inn-hoteller.

Skrevet af