Nyt uheld for Princess Cruise skaber fornyet debat i USA

Princess Cruise, det tredjestørste rederi på den internationale krydstogtliste, har ikke været heldige i år. Det splinternye skib Crown Princess havde enten en fejl i styringsmekanismen, eller blev fejlstyret fra broen under udsejlingen fra Port Carnaveral. I hvert fald krænkede det store skib, der kun er en måned gammel, voldsomt, og omkring 80 passagerer blev kvæstet, enkelte alvorligt.



Der var 3.000 passagerer og 1.200 besætningsmedlemmer om bord, og de blev slynget rundt sammen med inventaret, og flere fik et mindre chok.



Det var først den fjerde sejlads med det nye skib, som måtte returnere til havnen, og ikke kommer til New York som planlagt lige med det samme.



Rederiet, der er ejet af Carnival- gruppen, og er nr. tre på listen efter Carnival Cruise og Royal Caribbean med ca. 32.000 sengepladser på sine skibe, har haft flere småproblemer og enkelte store i den senere tid.



Helt galt gik det, da 90 kabiner brød i brand i vinter under sejlads i Caribien om bord i Star Princess, som måtte gå ud af drift, og sejle til værft i Bremen. Her nåede det lige at blive klar til en start i sommersæsonen fra København hver uge til cruise i Østersøen.



Senere er debatten om sikkerhed på krydstogtskibene blusser nu op igen i USA, hvor 70 procent af samtlige krydstogtspassagerer kommer fra. Både spørgsmål om terror-sikkerhed og brand om bord er bragt op i Kongressen.



Og fejlen med Crown Princess kunne være endt meget værre, og vil givet blive meget grundigt undersøgt.

Skrevet af