Sun-Air opgiver mellem Aalborg og Billund

Sun-Air lukker mellem Aalborg og Billund. Ruten, som selskabet overtog i marts fra Sterling, indstilles 11. maj.



”Vi beklager at måtte nedlægge en rute, der har eksisteret i knap ti år. Men der er ikke kundegrundlag og resultatet har været utilfredsstillende. Vores forventninger om samarbejde med andre flyselskaber i Billund, om en one-stop forbindelse fra Billund, var ikke realistisk,” siger Kristian Tvergaard, underdir. i Sun-Air.



Sun-Air, der flyver fra Billund, Århus og Aalborg til 11 destinationer i Belgien, Finland, Frankrig, Norge, Tjekkiet, Tyskland, Storbritannien og Sverige, har netop forlænget sin ti år gamle samarbejdsaftale med British Airways med tre år.



Franchise-samarbejdet indebærer, at alle Sun-Airs fly og uniformer fremstår i BA’s farver og flyvningerne sker i BA-regi.

Skrevet af