Statsministeren: Københavns Lufthavn er en af de bedste jeg kender

Undervejs hilste statsministeren blandt andet på Stig Gellert, brandmand, tillidsmand for brandmændene og medlem af bestyrelsen i Københavns Lufthavn:



”Jeg havde dialog med statsministeren om vores måde at arbejde på tværs af organisationen og fortalte om vores medarbejdertilfredsundersøgelse. Statsministeren spurgte, om skiftende arbejdsopgaver har givet fagforeningsmæssige uoverensstemmelser – men vi har selv peget på løsningen, fordi det bidrager med jobberigelse. Vi diskuterede også de sikkerhedsmæssige forhold og ejerskabsstrukturen,” siger Stig Gellert i pressemeddelelse fra lufthavnen.



Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen mødte også lufthavnens Security-medarbejdere i den nye, centrale sikkerhedskontrol.



Rundvisningen sluttede med af et par af lufthavnens seniorer fortalte ministrene, om virksomhedens seniorpolitik og muligheden for gradvis nedtrapning af arbejdet.



Bagefter sagde statsministeren:



”Københavns Lufthavn er en særdeles velfungerende lufthavn sammenlignet med andre lufthavne i verden. Det er en af de bedste lufthavne, jeg kender.



I dag (fredag) har jeg mødt flere af virksomhedens medarbejdere, og jeg glæder mig over, at en del af medarbejderne har mulighed for at arbejde på nedsat tid og trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet. Den tankegang vil jeg gerne have breder sig til resten af samfundet,” sagde Anders Fogh Rasmussen.



I dag, mandag, dagen før folketingsvalget, er der politisk duel i lufthavnen mellem finansminister Thor Pedersen og partiformand for socialdemokraterne, Helle Thorning-Schmidt.

Skrevet af