Comwell vinder markedsandele

Hotelkæden Comwell vandt markedsandele på konference- og kursusmarkedet i 2003. Det fremgår af en analyse fra Institut for Konjunktur-Analyse. I følge den benyttede flere virksomheder Comwells hoteller – medens færre valgte Hilton og SAS.



Der er kamp om kunderne på de danske kursus- og konferencecentre. En generel økonomisk afmatning har sat dybe spor i branchen. En presset økonomi har fået virksomhederne til at skære ned på de ellers så populære teambuildings- og udviklingskurser.



NYE JOB I TURISTBRANCHEN




Turismen vil blive en af de helt store jobskabere i Danmark. Det vurderer Erhvervs- og Økonomiministeriet i en ny analyse af turismens konkurrenceevne. Turismeindustrien forventer som minimum en omsætning på 50 mia. kr. og over 44 mio. overnatninger i 2004. Begge tal er en svag vækst i forhold til de senere år. Hvis væksten fortsætter, kan turismeindustrien skabe op mod 10.000 nye arbejdspladser oven i de ca. 70.000, som er i øjeblikket.



SAS VIL BYGGE 50 HOTELLER I RUSLAND




Apropos Radisson SAS, så vil dets moderselskab, SAS Rezidor, udvide med mindst 50 nye hoteller i Rusland. ”Rusland er et kæmpe marked, med mange store byer uden hoteller af international standard. Med dette initiativ håber vi at styrke vores dominerende position i Østeuropa,” siger adm. direktør for SAS Rezidor Kurt Ritter.



SAS’ offensiv sker i et joint venture med to statslige fonde fra Danmark og Sverige – Industrialiseringsfonden for Udviklingslande og Swedfund. De tre partnere deler investeringerne. Allerede i 2005 vil de første 6-7 nye hoteller stå færdige under navnet Park Inn, det ”billigste” af de fem varemærker under SAS Rezidor.

Skrevet af