Resultat af lodtrækning fra Mid-Atlantic

Under Mid-Atlantic rejsemessen i Island i februar gik direktør for Scandinavian Travel Center i Miami, Per Dylov, rundt med en cowboyhat og opfordrede rejsebureauagenterne til at smide deres visitkort i hatten. Dermed ville de deltage i en lodtrækning om tre overnatninger for to personer på et hotel i Miami Beach med morgenmad og transfer fra lufthavn til hotel.



Og som en servicemeddelelse fra Scandinavian Travel Center kan det nu oplyses, at vinderen blev bureauleder Johan Møller Haarup fra DSB Rejsebureau i Randers. Det er i øvrigt dette bureau, som lukkede med udgangen af marts – Johan Haarup er fortsat leder af DSB Rejsebureau i Aalborg.

Skrevet af