Harpsøe forlader Diners

Salgs- og marketingdirektør John Harpsøe (foto) siger farvel i Diners Club med udgangen af denne måned. Harpsøe er kendt i store kredse i rejsebranchen for en særdeles markant indsats, ikke mindst i SAS, som han valgte at forlade til fordel for jobbet i Diners for otte år siden.



Han overtog stillingen i Diners Club med mange funktioner udadtil, hvor han har stået i spidsen for at gøre produktet endnu mere kendt på det danske marked gennem en række tiltag og arrangementer. Det udadvendte har altid været hans styrke.



“Det sker helt uden dramatik og i bedste forståelse med adm. direktør Nils Hilbard. Vi har diskuteret det i et par måneder, og den fladere organisation er en meget fornuftig ting. Jeg fortsætter måneden ud og går på pension, ” siger John Harpsøe til Take Off.



“Er det ikke lidt tidlig at gå på pension, når man er kun er 57?”



“Nu er pension jo mange ting, og jeg er færdig med at være i fast lønstilling. Det passer mig fint. Jeg har allerede fået flere tilbud om ad hoc opgaver og nogle projekter, men nu tager jeg lige en lille pause. Det har jeg det vældig godt med. Og så ser vi, hvad der sker.”

-ejv


Skrevet af