Lufthansa får bedre service i Billund

Fra Billund Lufthavn har Lufthansa i samarbejde med Cimber Air og Cirrus Airlines to daglige forbindelser til München og tre daglige til Frankfurt.



For at give bedre service for Lufthansa-passagerer, som skal videre fra München eller Frankfurt til en af flyselskabets 183 destinationer verden over, har Lufthansa indgået samarbejde med Billund Lufthavns Billetkontor.



Dermed kan Lufthansa-passagerer, som har købt billet i sidste øjeblik hos deres rejsebureau eller hos Lufthansa, få udleveret billetten i Billund umiddelbart før afrejse.



Billetkontoret har hele ugen åben fra kl. 05 til 18.15.



Lufthansa-gruppen satte i øvrigt passagerrekord sidste år med 53,4 mio. passagerer.

Skrevet af