USA strammer visumregler

USA lukkede i weekenden et hul i sin visapolitik således at pasholdere fra en række lande – dog ikke Skandinavien – ikke mere kan være i transit i USA uden visum. Ændringen gælder indtil videre i 60 dage.



Det betyder, at flypassagerer fra de berørte lande fx. ikke kan mellemlande i USA på vej til eller fra et tredje land – fx. når Air New Zealand flyver fra London via Los Angeles til Auckland.



Det amerikanske udenrigsministerium siger, at al-Qaeda og andre terrororganisationer havde planlagt at bruge undtagelsesbestemmelserne for at komme ombord på fly til USA samt at undtagelserne kan have gjort det muligt for terrorister at komme ind i USA uden først at være undersøgt af myndighederne.



Ændringerne berører ikke flypassagerer fra de 27 “visa-waiver” lande, bl.a. en række europæiske. De lande, som bliver mest berørt, er passagerer med pas fra Brasilien, Mexico, Sydkorea, Filippinerne og Peru.

Skrevet af