20 år med Århus Charter

Danmarks sidste større privatejede charterrejsebureau har netop udsendt 14.000 kataloger for sæsonen 2008, der markerer selskabets 20 års jubilæum.
”Vi sender selvfølgelig kataloget til alle, der har rejst med os i år, ligesom der er mange forudbestillinger. Og hvad salget af næste års rejser angår, ja så går det allerede forrygende med 25 pct. flere solgte charterrejser i forhold til samme tidspunkt for et år siden,” fortæller direktør og medejer af bureauet, Ulla Stæt Andersen.

Kataloget sendes helt bevidst ud som A-post, så det er modtagerne i hænde fredag, og så der er god tid til at studere det i weekenden.
”Det betyder, at vi får forrygende travlt ved telefonerne og på kontoret i weekenden,” siger bureauets salgschef Kent Kristensen.

Oprindeligt var det planen at præsentere et nyt rejsemål i sæsonen 2008. Århus Charter har som et mål at tilbyde en ny destination hvert andet år, og man var meget langt fremme med et nyt tilbud i middelhavsområdet:
”Men desværre kunne flyselskabet ikke give os en weekendafgang, og så sagde vi fra. Jeg kan dog love, at vi i 2009 er klar med det ny rejsemål,” siger Ulla Stæt Andersen.

For første gang har Århus Charter også strøget et rejsemål – nemlig Korfu. Årsagen er, at efterspørgslen var meget beskeden især i foråret og forsommeren.
”Selv om vi har opgivet et rejsemål, så er oplægget i antallet af flysæder det samme som i år – nemlig knap 35.000. Det kan vi gøre, fordi vi får større fly. Og vi flyver udelukkende med det bedste – nemlig SAS,” siger Ulla Stæt Andersen.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 6. december, 2007)

Skrevet af

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.