Virgin Atlantic åbner salgskontor i København

Det næststørste britiske flyselskab på langdistanceflyvninger, Virgin Atlantic, banker nu på for at komme ind på det skandinaviske marked.
Virgin Atlantic kommer ikke til at flyve fra Kastrup, men etablerer et salgskontor i København, der skal sælge rejser over London og videre ud i verden til bl.a. USA, Sydafrika, Indien, Japan og Kina. Ambitionen er at tiltrække de pengestærke forretningskunder i Skandinavien, der flyver med Air France/KLM eller British Airways.
Chef for selskabet i Skandinavien, Mical Ambæk, har meddelt, at Virgin Atlantic begynder markedsføringen rejser fra København omkring den 1.juni. ”Der er pt. indgået en aftale med Maersk Air om at ”føde” passagerer til vores afgange i Gatwick i London, og vi er tæt på at indgå en lignende aftale med SAS til Heathrow,” siger Mical Ambæk.
(Jyllands-Posten, 20/5)

Skrevet af