Voldsom appetit på krydstogter

Det var første gang Bella Vista Travel prøvede med sin helt egen udstilling efter sidste år at have været med i Øksnehallen i oktober. Søndag på Langelinie Pavillonen i København, tæt på de mange krydstogtskibe.



Og det blev en udtalt succes med et sted mellem 300 og 400 meget motiverede gæster. “Måske vender vi en dag tilbage på de mere traditionelle rejsemesser, men sjældent har jeg dog være ude for så mange motiverede krydstogtkøbere på samme tid, ” siger adm. direktør Jesper Boas Smith fra Bella Vista Travel.



Han følges op af direktør Jesper Kiil (foto), som nu tager sig af den daglige ledelse af det hastigt voksende bureau.



“Det er muligt, at mange taler om nedgang og økonomisk afmatning, men vi mærker altså ikke noget til det. Interessen for krydstogter har aldrig været større. Allerede nu ved indgangen til september, har vi overhalet hele sidste års salgstal, ” fastslår Jesper Kiil.



En heldig gæst fik mere ud af dagen end de fleste. For at få opfyldt sin drøm om en tur til Alaska eller Caribien havde en af de heldige gæster i søndags i flere år spillet på lotto. Uden det store resultat.



Til gengæld fik hun fuld valuta for søndagsbesøget, da hun vandt et ultra de luxe krydstogt for to med Seabourn i Caribien.

Skrevet af