SAS-aktien på vej mod superniveau

SAS, med den nye direktør Mats Jansson i spidsen, ser ud til at have fået styr på det ellers noget uregerlige selskab, der har haft ondt i indtjeningen stort set siden 11. september 2001.



Men investorerne synes at have tillid til Jansson, og dagens regnskab overraskede positivt med et underskud et par hundrede millioner skr. mindre end det ventede 512 mio. skr.



Jansson undlod at foretage de store afskrivninger, selvom det var hans første regnskab. Omvendt holder han fortsat kortene tæt ind til kroppen om hans nye strategi “Strategy 2011”.



Men det er alligevel nok til investorerne, der har sendt aktien op i kurs 127,5 på fondsbørsen i København, en stigning på 2 pct. i forhold til i går.



Aktien er steget med 33 pct. i år og med 66 pct. i forhold til sidste år ved samme tid.



I sommeren 1998 lukkede SAS en enkelt dag over kurs 140, men måtte efter halvårsregnskabet for 1998 se kursen dykke til under kurs 80.



I 2003 var SAS tæt på at lukke og slukke. Her nåede kursen helt ned i 22

Skrevet af