Pilotformand kaldt til tjenstlig samtale

Den danske formand for SAS-piloterne, Mogens Holgaard, har i den senere tid udsendt stærkere og stærkere pressemeddelelser mod SAS-ledelsen på grund af uenigheden om overflytning af bl. a. 600 piloter til SAS Danmark frem for en fælles ansættelse i konsortiet. Noget som realiseres fra midten af næste uge.



Men nu koger gryden over, og i dag vil Mogens Holgaard, ifølge dagbladet Børsen, skulle stille til en såkaldt “tjenstlig samtale” hos administrerende direktør for SAS Airlines, John Dueholm.



Mogens Holgaard bliver kaldt til tjenstlig samtale, fordi han i en pressemeddelelse insinuerer, at SAS Cargo spekulerer i at begå ulovligheder. Det er så grove beskyldninger, at vi ikke kan acceptere dem,” siger John Dueholm til bladet.



Mogens Holgaard er ansat i SAS, han er tillidsmand og skal tale sine medlemmers sag. Det respekterer vi, men i meddelelsen går han langt ud, hvad en ansat og tillidsmand kan tillade sig “fortsætter han.

Skrevet af