Chefen for International Air Transport Association opfordrer sine medlemmer blandt flyselskaberne retter skarp kritik mod lufthavnene for at behandle flyselskaberne som malkekvæg.
Selv om det går økonomisk frem for mange flyselskaber, sagde IATA-chefen, Giovanni Bisignani, har branchen behov for at omforme sig til en lavprisindustri.
En sparemåde er kun at udstede elektroniske billetter – det kan skønsmæssigt spare de 270 IATA-medlemmer for 20 milliarder kroner om året, når de efter planen kun udsteder elektroniske billetter fra 207.
Bisignani langede i sin tale ud efter flykontrol-området for ikke at være effektivt nok, hvilket bl.a. betyder, at fly spilder masser af tid og dermed penge i f.eks. ”holding,” hvor de cirkler for at få landingstilladelse.
Der var også skarpe ord til lufthavnene for høje afgifter. Om de tyske lufthavne sagde Bisignani, at de ikke lever i vor tidsalder. “De er blandt de dyreste i verden. De forhøjer deres afgifter – mens flyselskaberne kæmper for at opfylde passagerernes ønsker om stadig billigere flytransport. Det er på høje tid, at de bliver seriøse med bl.a. lavere afgifter,” sagde han.
DANSKE FLYSELSKABER KLAGER OVER KØBENHAVNS LUFTHAVN
I fredags kunne Take Off Weekly afsløre, at SAS, Maersk Air og Sterling har skrevet en skarpt formuleret protest til bl.a. trafikministeriet om en ny takstpolitik, baseret på omkostninger – en sådan er nødvendig, hvis Københavns position skal bevares som trafikknudepunkt og Danmarks største samlede arbejdsplads.
Flyselskaberne vil simpelthen ikke blive ved med at se, at Københavns Lufthavns overskud bare vokser, mens pengene fosser ud hos flyselskaberne pga. større afgifter, skatter og stigende oliepriser.
Læs artiklen på Take Off Weekly samt Fredagskommentaren om emnet – brug søgefunktionen her på siden og skriv: Københavns Lufthavn
Tagget med: IATA Københavns Lufthavn SAS