Herefter bliver det muligt at fastsætte en endelig pris på det dansk-tyske selskab. Tidligere er selskabet blevet vurderet til mellem fire og seks milliarder kroner.
Ifølge selskabsdirektør i Transportministeriet, Michael Birch, vil materialet efter godkendelse hos både den tyske og den danske aktionær blive videresendt til de købere, der har meldt sig på banen, hvorefter budene skal indgives i starten af juni måned.
Endvidere har talsmanden for de danske medarbejdere; Peter Vindum, presset hårdt på for, at de danske medarbejdere i Scandlines, får de samme garantier, som den tyske ejer har udstedt til de tyske ansatte. Han mener, at transportministeren snart bør udstede lignende aftaleforhold i Danmark.
Transportministeren vil i dag svare på spørgsmål vedrørende Scandlines i Folketingets Finansudvalg.
(Berlingske Tidende 11. 5. 2006)