DSB afviser snyd med udlandsbilletter

Årsagen til prisforskellen er ganske enkel, siger DSB i en pressemeddelelse: Deutsche Bahn (DB) udbyder til sine nattog i Tyskland et begrænset antal billetter til priser langt under DB’s normale billetpriser på strækningen Århus og München.



DSB og DB har som hovedregel adgang til at sælge hinandens produkter. Men DSB har endnu ikke aftaler med DB om at udbyde de tilbudsbilletter, der indgår i DB’s pris i Jyllands-Postens eksempel. Det ændres nu, således at DSB fra 12. december forventer at kunne sælge disse særligt billige billetter – i begrænset omfang.



Salgsdirektør i DSB, Bjørn Wahlsten, siger: ”DSB er selvfølgelig interesseret i at tilbyde konkurrencedygtige priser. Men det er vigtigt at understrege, at DSB’s fortjeneste kommer ved transporten i Danmark, ikke den i Tyskland, uanset om det er en billig eller dyr billet.”



At Konkurrencestyrelsen angiveligt går ind i sagen, har Bjørn Wahlsten denne kommentar til: ”Konkurrencestyrelsen skal være velkomne. Vi har intet at skjule.”

Skrevet af