Blair og Bush ind i Open Skies diskussion


Den engelske premierminister, Tony Blair, er gået ind i sagen om den engelske modstand mod Open Skies aftalen mellem EU og USA. Aftalen bekymrer den engelske regering, fordi USA ikke er direkte forpligtet til at åbne op for udenlandsk ejerskab af amerikanske flyselskaber, noget der ellers har været et europæisk krav i årevis. Samtidig liberaliserer aftalen luftrummet over Atlanten i en grad, så de engelske flyselskaber British Airways og Virgin Atlantic må forvente betydelig ny konkurrence på deres ruter til USA.

Open Skies aftalen skal ratificeres af EU’s ministerråd på torsdag, og her står England efterhånden isoleret med sin kritik. Ingen venter, at den engelske transportminister vil gå så vidt som til at nedlægge veto mod aftalen, som så ventes at træde i kraft til oktober.

Blair ventes at foreslå den amerikanske præsident, at aftalens ikrafttræden udskydes i fem måneder, og at der indbygges en automatisk annulleringsklausul, hvis ikke USA på et senere tidspunkt indvilger i at liberalisere lovgivningen for udenlandsk ejerskab af amerikanske virksomheder.

Skrevet af