Diners Club, nu med krydstogter

Diners Club har udsendt sin Club News for oktober til medlemmerne. Denne gang som en særudgave med en buket af krydstogter i et samarbejde med udvalgte rederier og bureauer.



“Vi opdagede i sommer, hvor stor en interesse, der var for at besøge krydstogtskibe i København. I et samarbejde med TQ 3, Princess Cruise og Royal Caribbean havde vi flere hundrede medlemmer om bord, og det fik os til at gå videre med planerne,” siger salgs- og marketingdirektør John Harpsøe.



“Vi har bedt nogle eksperter om at sammensætte en buket af krydstogter. I spidsen for gruppen står redaktør Ejvind Olesen fra Take Off. Herudover valgte vi Annet Bjerregaard fra TQ 3, Harald Rytz fra Scandinavian Cruise Center, Jesper Boas Smith fra Bella Vista Travel og Sigurd Bendixen fra DSB (Hurtigruten),” fortsætter han.



Kravet til gruppen var: Unikke oplevelser, håndplukkede rejseledere, høj sikkerhed og serviceniveau – og accept af Diners kort om bord. Det sidste screenede NCL og italienske MSC Cruises af. Begge var udset til at være med.



Diners udgaven er udkommet til ca. 80.000 forbrugere i denne uge.

Skrevet af