Virgin Atlantic åbner på Københavns Lufthavn

For første gang kommer et af verdens mest berømte flyselskaber til Københavns Lufthavn – Virgin Atlantic vil ifølge Take Offs oplysninger etablere en ny rute fra Nordens største lufthavn til Grønland.



Grønland er valgt, lyder det fra Virgin Atlantic, for at øge verdens opmærksomhed om den globale opvarmning, der bl.a. betyder hastigt smeltende isgletsjere i Grønland.



Den nye rute skal flyves tre gange om ugen fra København til den nedlagte amerikanske flybase Ranslirpa udenfor Sdr. Strømfjord (Kangerlussuaq på grønlandsk, hvilket betyder ”Den store fjord.”)



Virgin Atlantic vil donere en del af overskuddet fra ruten til bl.a. Verdensnaturfondens arbejde for at redde den grønlandske indlandsis.



Sir Richard Bransons store interesse for miljøet gør, at han forventes til Københavns Lufthavn i forbindelse med den endnu ikke fastsatte åbning af den nye rute.



SAS Danmark har netop aflyst sin sommerrute mellem København og Grønland – dermed flyver Air Greenland alene på strækningen, indtil altså Virgin Atlantic holder sit indtog.





HB


Skrevet af