Åbner ny rute mellem Australien og USA



V Australia, ejet af Virgin-gruppen i Australien, letter fra julemåneden med en daglig flyvning mellem Sydney og Los Angeles. Der er ikke megen konkurrence på Stillehavsruterne mellem de to lande, hvor australske Qantas og amerikanske United sidder tungt på stolen.



Men en ny aftale mellem USA og Australien åbner nu for, at selskaber fra de to lande, må gå ind på ruten.



Men ikke selskaber fra andre lande. Bl.a. Singapore Airlines og Emirates fra Dubai har flere gange søgt de australske myndigheder om tilladelse til at udfordre Qantas og United, men det har den australske regering betakket sig for.



På den australske rejsemesse ATE, som i denne uge afvikles i Perth, har V Australia netop præsenteret flyvetider mm for den nye rute, som bliver betjent med en Beoing 777.



En fagkilde sagde dog til Take Off, at V Australias rute formentlig primært vil blive brugt at australierne, og at V Australia skulle være glade, hvis 10 % af gæsterne var fra andre lande.



V Australia er som sine søterselskaber Virgin Blue (indenrigs i Australien) og Pacific Blue (bl.a. mellem Australien og New Zealand) ikke i reservationssystemerne og kan kun bookes via selskabernes egne hjemmesider.



HB

Skrevet af