Overtager mindre rejsebureau

PortugalBureauet, der selv fik ny ejer sidste år, har netop overtaget rejsebureauet Kulturrejser Europa. Kulturrejser Europa er specialist i temarejser med dansk rejseleder til Italien, Portugal og Spanien og er dermed en naturlig forlængelse af PortugalBureauets udbud.



PortugalBureauet er et nichebureau, der arrangerer rejser til Portugal for individuelle samt grupperejser med fokus på kultur, historie og natur. Direktør Lars Henriksen i PortugalBureauet siger:



”Med købet af Kulturrejser Europa udvider vi vores udbud af kvalitetsrejser, da vi længe har ønsket at efterkomme vore gæsters ønske om rejser til andre latinske lande.

Udover rejser til Portugal får vi nu også Spanien og Italien, og kan dermed tilbyde temarejser til de tre rejsemål.”



Den tidligere indehaver af Kulturrejser Europa, Uffe Gadeberg, stiftede virksomheden i 1991. Uffe Gadeberg vil indgå i et tæt samarbejde med den nye ejer, bl.a. som rejseleder på flere af rundrejserne i programmet.



Selve PortugalBureauet fik i øvrigt ny ejer sidste år. Her solgte bureauets grundlægger, Erik Alsing, sit bureau til netop Lars Henriksen, der tidligere har været hos bl.a. kom Øster Lindet Rejser, Star Tour og Atlantis Rejser.



HB

Skrevet af