Visit Danmark har sagt det. Woco har sukket, og forleden beklagede adm. direktør i Københavns Lufthavn Brian Petersen, at der mangler flere ruter til og fra Fjernøsten til Københavns sammenlignet med Finnair.
Den køber den danske chef for det interkontinentale rutemnet i SAS, danske Lars Sandahl ikke.
“Vi erobrer markedsandele mellem Skandinavien og Fjernøsten, men det er korrekt, at vi har tabt en halv snes procent europæere på ruterne, som før skiftede fly i København og Stockholm. Ud fra den betragtning, at vi vil satse på det skandinaviske marked.
Og så snart der er økonomisk bæredygtige ruter, udvidder vi naturligvis. Det sker jo blandt andet til Delhi fra efteråret med fire ugentlige afgange fra København. På længere sigt med daglige afgange.”
“Hvor får Finnair sin mertrafik fra ?”
“Det tager ikke markedsandele fra os. Og så må det være passagerer som kommer ind fra andre lande med Finnair-fly. Men det må de jo selv svare på.”
“Du har selv været adm. direktør for Danmarks Turistråd, og du har været SAS-chef med bopæl i Australien. Hvorfor få vi så ikke flere turister i Danmark fra den del af verden ?”
“Det kan jo være, det er på tiden at både Visit Danmark og Woco selv gør noget aktivt i den del af verden med salg og markedsføring. Man kan ikke bare tro, det kommer af sig selv, eller ved hjælp af flyselskaberne. Der skal bruges både tid og penge.
Det gør vi, og det netværk vi har skabt i Kina med Air China og Shanghai Airlines er der masse af perspektiv i og muligheder i.
Hvad angår udenlandske forbindelser til København synes jeg også man skal bemærke, hvor meget vi satser på USA. Og hvor mange turister og krydstogtpassagerer vi bringer ind til Danmark. Endnu med en ny rute til San Fransisco fra efteråret. I første omgang med tre ugentlige afgange og flere når behovet er der,” slutter Lars Sandahl.
-ejv
Tagget med: Air China Københavns Lufthavn SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

